Er du norsktalende? Brænder du for salg og service i verdensklasse? - Karsberg ApS

Er du norsktalende? Brænder du for salg og service i verdensklasse?

Brenderup Group er en af Skandinaviens største leverandører – og et af Europas førende varemærker – af trailere og cargosystemer til erhvervsmæssig og privat brug. Brenderup Group har 580 medarbejdere fordelt på 5 produktions- og montagefabrikker samt salgskontorer i Sverige, Norge, Danmark, Polen, Rumænien, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Italien. Hovedsædet ligger i Malmö. Koncernen har en omsætning på
cirka SEK 970 millioner. 

Læs mere om BRENDERUP A/S

Vil du have ansvaret for service og support til det norske marked?

Hos Brenderup brænder vi for god service og et godt socialt miljø - og vi søger lige nu vores nyeste spiller på holdet: en erfaren og dedikeret kundeservicemedarbejder til at varetage det norske marked.

Med reference til den interne salgschef for kundeservice Danmark og Norge bliver du en del af vores stærke, dedikerede og erfarne serviceteam. Din opgave vil bl.a. være at udvikle og forbedre oplevelsen af Brenderups produkter og brand i forhold til kunder og forhandlere i Norge.

Teamet tæller fem dygtige og erfarne medarbejdere, som ihærdigt og vedholdende arbejder med at sikre salg og kundeservice på højt niveau. vi stræber altid efter at gøre tingene lidt bedre eller lidt smartere for at give vores forhandlernetværk og kunder den bedste oplevelse.

Om jobbet

Salg, service og support til norske marked for Brenderups produkter skal som noget nyt varetages af det danske kontor i Odense. I stillingen bliver du omdrejningspunktet for udvikling og levering af den bedst mulige service til de norske kunder og forhandlere, herunder udvikling af en mere salgsorienteret tilgang til det interne salgsarbejde.

Konkret bliver dine arbejdsopgaver bl.a.:

  • Salg og ordrebehandling
  • Teknisk rådgivning til og løbende dialog med forhandlernetværket
  • Udarbejdelse af prislister, markedsføringsmateriale etc.
  • Behandling af reklamationer
  • Forefaldne opgaver i internt salgsregi

Om dig

Det er afgørende du kan begå dig flydende på norsk og dansk for at kunde give de norske kunder og forhandlere den bedst mulige support. Du er også gerne flydende i engelsk både i skrift og tale. Der er ingen umiddelbare krav til uddannelse, men du har gerne relevant erfaring fra en lignende funktion, måske fra autobranchen eller lignede.

Den rette kandidat bidrager desuden med et stærkt service-gen og en positiv og udadvendt personlighed. Du brænder for god kundeservice og har en salgsorienteret tilgang til din rolle som service-/intern salgsmedarbejder. Du trives i en kultur med kvalitetsprodukter, høj faglighed, en åben og direkte tone, hvor man hjælper hinanden, men hvor du i sidste ende er ansvarlig for dine egne opgaver.

Om virksomheden

Siden starten i 1936 har Brenderup kontinuerligt udviklet sig, og undervejs er trailerne blevet udstyret med stadig flere funktioner og unikke detaljer. Samtidig er sortimentet vokset, og vi har udviklet produkter til alle former for transport. I dag er vi en af markedslederne inden for fremstilling af trailere, og dette er ikke en tilfældighed, eftersom vi sætter pålidelighed, funktionalitet og moderne design såvel som sikkerhed øverst på dagsordenen. Det brede sortiment af tilbehør gør desuden trailerne yderst fleksible, så de kan anvendes til mange formål.

Læs mere på brenderup.com/da-dk/dk eller brenderupgroup.com

Din ansøgning:

Finder du dette job interessant, så send din ansøgning via vores website www.karsberg.net. Venligst bemærk, at vi sender svar til den e-mail, du sender din ansøgning fra. Hvis du har spørgsmål så kontakt venligst rekrutteringskonsulent Søren Schøler på tlf.: + 45 26307323

Geografi: Odense

Kontaktperson: Søren Schøler

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt