Plan- og projektingeniør - Provas - Karsberg ApS

Plan- og projektingeniør - Provas

Provas er en non-profit-organisation med 79 ansatte. Vi sørger for, at der er rent drikkevand i Haderslev Kommune. Vi sørger også for, at kloakkerne fungerer, så spildevandet kan blive ledt ned på vores rensningsanlæg og renset for diverse efterladenskaber. Skraldet tager vi også, og så driver vi tre genbrugspladser, hvor vi hjælper vores kunder med at genanvende og sortere genbrug. Vi er født med et stort samfundsansvar: Vi bidrager til vores kunders sundhed og levevilkår ved at sikre fundamentale funktioner i det moderne samfund – og vi imødekommer fremtidens klimaudfordringer i vores løsninger.

Vi gør en forskel i det samfund, vi er en del af, og det er vi stolte af.

Læs mere om Provas

Vi har en ledig stol til dig, der har lyst til at arbejde på spildevandsområdet. Du kommer til at sidde sammen med 4 superskarpe og erfarne ingeniører, der ligesom dig arbejder med planlægning inden for spildevand og vandforsyning. Du kommer også til at arbejde på kryds og tværs med vores projektingeniører og -medarbejdere, drifts- og tilsynsfolk. Vores erfaring er, at vi får langt de bedste løsninger, når forskellige kompetencer og fagligheder bringes i spil – og derfor er det vigtigt for os, at du er god til at samarbejde og formidle din viden.

Lige nu samarbejder planlæggerne med Haderslev Kommune om en ny spildevandsplan, herunder den fremtidige renseanlægsstruktur og afløbsstrategi for kommunens større byer. Vi er også gået i gang med et fælles klimaprojekt på Jomfrustien i Haderslev samt en række af små og større saneringsprojekter, hvor vi skal tilpasse kommunens afløbssystem til fremtidens klima.

Planlæggerne i Provas udarbejder desuden dispositionsforslag for projekter, hvori de vurderer miljø, økonomi, kundepåvirkning og lovgivning i forskellige scenarier. De er også med til at klargøre sager til politisk behandling i samarbejde med kollegerne i Provas og Haderslev Kommune. Planlæggerne fordeler selv opgaverne imellem sig, så du kan selv være med til at forme din stilling og arbejde med de opgaver, du brænder mest for.

Derfor: Er du ingeniør, fagligt stærk på det spildevandstekniske område og en stærk holdspiller, så er du meget velkommen til at lægge billet ind på den ledige stol i vores planafdeling. Det er vigtigt for os, at du er rigtigt god til at skabe relationer, lytte og anerkende et godt argument. Du bidrager til et konstruktivt arbejdsmiljø – både her i huset og i relation til vores mange samarbejdspartnere.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send din ansøgning via www.karsberg.net.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Allan Karsberg på tlf. 21 13 21 69 eller allan@karsberg.net.

Ansøgningsfrist:
Løbende