Projektchef – SKIOLD A/S

SKIOLD A/S er førende leverandør af teknologi og procesanlæg til foder-, svine- og fjerkræproduktion samt korn-og frøbehandling til agroindustrien. SKIOLD beskæftiger +500 medarbejdere på verdensplan med en årlig omsætning på mere end 700 millioner kroner med en eksportandel på 90% og er en veletableret virksomhed såvel markedsmæssigt som økonomisk. SKIOLD Feed Division beskæftiger sig med teknologi og procesanlæg til foderproduktion.

Læs mere om SKIOLD

Vil du være med til at sikre SKIOLDs optimale projektafvikling af anlæg til partnere i hele verden?

Projekterne SKIOLD leverer til sine kunder i hele verden er de seneste år blevet stadig større i både volumen og kompleksitet – en tendens, der ventes at fortsætte i de kommende år. Projekterne er i størrelsesordenen op til DKK 70 mio. og der stilles stadig højere krav til projektafdelingen, både fagligt og styrings-/projektledelsesmæssigt. Som Projektchef får du ansvaret for projektafdelingen, der skal sikre en optimal projektafvikling af de solgte procesanlæg ift. projektering, konstruktion, dokumentation og rettidig levering hos kunden.

 

Om Jobbet:

Med reference til direktøren for Feed & Grain Division får du ansvaret for den selvstændige og velfungerende projektafdeling, der består af 7 kompetente og dedikerede medarbejdere.

Udover det personalemæssige ansvar er dine primære opgaver, at:

  • Øge systematiseringen og overblikket over afdelingens kapacitet og sikre den mest effektive behandling af projekterne i fasen mellem salg og levering.
  • Uddelegere og planlægge arbejdet i afdelingen, så kalkulationer og deadlines overholdes.
  • Systematisere arbejdsgange og information i forbindelse med overdragelse af projekter fra salgsafdelingen.
  • Have løbende kontakt og dialog med salgsafdelingen gennem projekteringsfasen.
  • Have løbende dialog med kunden for at sikre det endelige resultat.
  • Koordinere med montageafdelingen og deres supervisors.
  • Have leverandørkontakt, validere og vurdere både løsninger og pris.
  • Opdatere dokumentationer og produktionsgrundlag.
  • Sparre med kolleger om ”best practice” og systematisere og formidle denne, samt identificere flaskehalse.

Du får en bred kontaktflade i organisationen og en alsidig hverdag, der indeholder driftsledelse, ledelse af personalet, projektmøder, både internt og ude i verden, udvikling, forbedring og yderligere professionalisering af interne systemer. Du kan forvente i omegnen af 10-20 rejsedage om året.

 

Om dig:

Du har et stort drive og arbejder meget løsningsorienteret. Du formår at bevare overblikket og roen gennem systematisk at styre dine projekter, så der også er styr på detaljen. Du formår også at skue fremad, og forudse både kapacitet og smartere måder at gøre tingene på.

Det er vigtigt for dig at have interesse og passion for de produkter du arbejder med og du er altid nysgerrig efter, hvordan man kan gøre tingene lidt bedre. Du motiveres af at have tæt kontakt, lytte til og lære af de forskellige interessenter i de projekter du er vant til at lede. Du trives med at gå forrest og med at have ansvaret for en central funktion, andre er afhængige af. Du har en veletableret ledelsesstil og sætter en ære i at have styr på både dine faglige såvel som dine ledelsesmæssige egenskaber. Du ser det som dit ansvar, at dit team trives, er engageret, performer og opnår succes.

Du har sandsynligvis en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør eller maskinmester og du har min. 5 års erfaring med at lede projekter – gerne indenfor procesudstyr – hvor du har opnået stor teknisk viden, procesforståelse og flair for avanceret projektstyring. Du har erfaring med personaleledelse og med 3D CAD-systemer. Det er en stor fordel, hvis du har gode IT-egenskaber, gerne indenfor Excel og Axapta. Du finder det også naturligt at rejse ud i verden og besøge projektsteder og kunder. Du behersker derfor engelsk i tale og teknisk skrift.

 

Vil du ha´ en central rolle i en velkonsolideret vækstvirksomhed?

Som Projektchef tilbydes du en central position i en faglig fokuseret virksomhed, der oplever stor efterspørgsel efter sine løsninger. SKIOLD A/S er blandt Europas største producenter af teknologi til agroindustrien og har mangeårig erfaring med produktion og rådgivning. Styrken i virksomheden er værdier som stabilitet, troværdighed og innovativ tænkning. Kulturen i virksomheden lægger vægt på frihed under ansvar og med en flad organisation er der god mulighed for at gøre sin indflydelse gældende. Som afdelingsleder hos SKIOLD A/S får du en central position i en virksomhed der er i vækst langt ud over Danmarks grænser.

 

 

Din ansøgning:

Finder du dette job interessant, så send din ansøgning via vores website www.karsberg.net. Venligst bemærk, at vi sender svar til den e-mail, du sender din ansøgning fra. Hvis du har spørgsmål så kontakt venligst Consultant Søren Schøler på tlf. +45 2630 7323

Geografi: Sæby

Kontaktperson: Consultant Søren Schøler