Velkommen!

Velkommen til vores nye hjemmeside! Vi har i al hemmelighed arbejdet intensivt på en ny hjemmeside de seneste fire-fem måneder, og selvom der både har været op-og nedture i forløbet, tidspunkter hvor alle er glade og entusiastiske og tidspunkter hvor man i tvivler på om det i det hele taget nogensinde bliver færdigt, er vi heldigvis beriget med et fremragende netværk og nogle gode medarbejdere, der vil hjælpe, rådgive og arbejde stenhårdt; det gør, at vi til sidst sidder med en rigtig god mavefornemmelse i dag.

KARSBERG har gennemgået en del forandringer i den seneste tid – vi har sagt goddag til nye medarbejdere og farvel til andre, vi har bevæget os ind på nye forretningsområder, vores kontorfællesskab har fået nye ejere, og så har vi fået denne fine, nye hjemmeside, som du sidder på nu.

Vores nye hjemmeside repræsenterer på mange måder et nyt kapitel i KARSBERGs historie, og så det er jo en kanon måde et starte et nyt spændende år på. Sammen med en dygtig modefotograf, en lokal hjemmesidespecialist og Danmarks flinkeste nørder er vi nået rigtig langt med dette års første milepæl, og vi regner med fortsat at optimere, forbedre og gøre vores hjemmeside endnu bedre sammen med vores samarbejdspartnere – og ikke mindst dig, kære læser, så hvis du har forslag til forbedring, feedback mm. må du endelig ikke tøve med at skrive en besked.

Til gengæld kan du regne med, at vi her på siderne vil holde dig opdateret med viden, inspiration og indsigt fra branchen – og som altid – nye stillinger fra spændende virksomheder.

Rigtig go’ dag!

Venlig hilsen

Allan Karsberg